Book et foredrag

BOOK ET FOREDRAG

Book et foredrag med indehaver Jan Olsen. Hør om FunCenters rejse, iværksætteri og om at tænke ud af boksen. Læs mere herunder!

Bestil tid:

VIGTIGT! Husk altid at bestille tid, inden du besøger os! Vi sidder klar på

28 31 21 01 info@funcenter.dk
Book et foredrag

Book et foredrag med iværksætteren

Vil du have et livligt og utraditionelt foredrag med en energisk og passioneret iværksætter?

Jeg elsker at formidle budskaber og dele de erfaringer, som jeg har lært gennem rejsen med udviklingen af FunCenter. Jeg er god til at få publikum op af stolene og give dem nogle ting at tænke over. Jeg har lavet foredrag siden 2010 primært om emner, der relaterer sig til iværksætteri og virksomhedsdrift samt personlig udvikling.

Jeg har arbejdet med andre iværksætterprojekter udover FunCenter, hvilket gør jeg også kan perspektiver til andre brancher; bl.a. lavede jeg en alternativ reklamevirksomhed i 2013, som hed Facade Marketing. I sommeren 2015 havde jeg en Strandkøbmandsbutik ved Nørlev Strand. Udover ovenstående projekter har jeg været sparringspartner på mere end 25 andre virksomheder. Her har jeg rådgivet om alt fra at starte en virksomhed op med en løs ide, til optimering af drift, salg og markedsføring i større etableret virksomheder.

Jeg blev Vækst iværksætter med FunCenter i 2014 gennem Væksthuset, og i 2015 blev jeg kåret til årets nordjyske iværksætter på en erhvervsmesse. I 2016 blev FunCenter vækstPLUS virksomhed hos Væksthuset. I 2020 blev FunCenter nomineret til Aalborgs eventsted af læserne fra netavisen migogaalborg.dk.

Jeg har lavet foredrag for bl.a. University Collage Nordjylland, Aalborg Universitet, handelsskoler, folkeskoler, ledergrupper og mange virksomheder og netværksgrupper.

Jeg har planlagt og afviklet tre måneders undervisningsforløb som ekstern underviser i iværksætteri hos Aalborg Ungdomsskole og har siden faciliteret en del skræddersyet workshops og undervisningsforløb.

Min præsentations teknik har jeg udviklet løbende med kurser i trylleri, humor og kommunikations kurser, krops sprogs kurser mv. du kommer ikke til at sidde stille lover jeg dig!

Priser

Foredrag i jeres lokaler

Halvanden times foredrag og en halvtimes spørgerunde efterfølgende, prisen er Inkl. 25 km transport fra Aalborg, herefter 4 kr. pr. kørt km.

1.999 kr.

Foredrag i FunCenter

Foredrag i FunCenters mødelokale og efterfølgende rundvisning i centret med test af enkle aktiviteter

2.499 kr.

Mere info? 

Vil du vide mere om FunCenter inden du booker et foredrag? Hør interviews og læs artikler om FunCenter under vores PR og presse menupunkt her på hjemmesiden