Historien bag FunCenter
Bestil tid:
VIGTIGT! Husk altid at bestille tid, inden du besøger os! Vi sidder klar på
28 31 21 01 info@funcenter.dk
Historien bag FunCenter
Læs vores historie, og lær Jan Olsen bedre at kende.
Hvis du vil vide, hvordan et sæt sumodragter i et kælderrum på 4 kvm. endte med at blive en reel virksomhed, så læs med her.
Sumodragterne i den lille kælder var startskuddet til en iværksætterdrøm, der i dag hedder FunCenter. Drømmen voksede sig til virkelighed, og FunCenter voksede sig til at være et stort eventcenter, der har flere afdelinger med events, aktiviteter og arrangementer.
Manden bag FunCenter er mig, Jan Olsen, og da jeg var ung, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle lave, når jeg blev voksen. Om jeg nogensinde bliver helt voksen, håber jeg ikke, men det er trods alt lykkedes mig at stable en sjov og sund virksomhed på benene, så lidt voksen er jeg vel blevet.
Velkommen til FunCenter.
Skolen var ikke en dans på roser…
Det står klart i min hukommelse, at mit besøg hos studievejlederen i 9. klasse ikke var nogen dans på roser.
Jeg fik at vide, at jeg ikke var bogligt stærk, og jeg skulle ikke regne med at gennemføre en gymnasial eller boglig uddannelse. Det skyldes især min nedsatte læsehastighed og ordblindhed.
Derfor fik jeg at vide, at jeg skulle kigge i retningen af et håndværkerfag.
Denne melding gjorde mig ret forvirret, fordi min seneste lektion i sløjd var endt med tre knækkede savklinger og et forbud mod at bruge en hel række værktøj, da min lærer mente, jeg kunne ødelægge både værktøjet og mig selv.
Jeg vidste, at jeg på ingen måde ville overleve i et håndværkerfag, og på samme tid var jeg utrolig udfordret i alle de boglige fag. Kort sagt: det så sort ud.
Heldigvis var jeg god til at sætte skub i sociale arrangementer og arrangere LAN-arrangementer, fester og udflugter, og jeg brugte min tid på dette i stedet. Jeg glemte derfor for en stund studievejlederens ord, og tænkte ikke videre på eventuelle karriere- og uddannelses planer.
En dag i bussen, da jeg gik i 10. klasse, sad jeg ved siden af en sød pige, som spurgte, hvad jeg skulle efter 10. klasse. Årsagen til at hun spurgte, var, at det netop var denne dag, man skulle beslutte sig. Jeg endte med at vælge HF på Aalborg Katedralskole, som var samme skole, som hun havde valgt – pudsigt nok.
Jeg prøvede en masse forskellige ting.
Nå, men så var vi ligesom i gang med en boglig uddannelse, det skulle jeg da nok kunne klare, tænkte jeg. Med idræt og billedkunst kunne jeg lige hive et semi-hæderligt gennemsnit hjem, trods et par rynker i nogle af lærernes pander.
Efter HF var jeg ikke blevet klogere på livet i forhold til tilværelsen og fremtidig karriere. Gennem alle mine uddannelser havde jeg desværre mest koncentreret mig om, hvornår jeg fik fri, så jeg kunne komme tilbage til mine studiejobs og venner, og ikke tænkt så meget på lektier og skole.
Efterfølgende tog jeg en 1-årig HHX – et turboforløb på Aalborg Handelsskole.
Her blev jeg introduceret for handel, køb og salg. Nu skete der pludseligt noget, og jeg begyndte at høre efter (i hvert fald en gang imellem), og det var ligefrem spændende, det, der blev sagt. “Optur”, tænkte jeg – det var nok den retning, jeg skulle gå i.
Da HHX-forløbet var færdiggjort, var jeg skoletræt og stadig i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå. Det tror jeg, de fleste kender til. Verden byder på mange muligheder.
Jeg havde arbejdet hos 7-Eleven i en del år ved siden af mine studier, og det var derfor oplagt at blive fuldtidsansat i en periode. Det blev til et halvt år i 7-Eleven hos verdens bedste chef, Kai.
Efter et halvt år blev jeg rastløs. Jeg eksperimenterede med kundeservicen og stod bl.a. på rulleskøjter, mens der hamrede solid rock ud af højtalerne i butikken. Jeg ville skabe en anderledes oplevelse for kunderne, når jeg var på arbejde i 7-Eleven.
At jeg ofte var alene på arbejdet, i butikken, gjorde, at jeg bestemte mig for at søge videre – jeg manglede nogle kollegaer. Nogle legekammerater at have det sjovt med.
Nu skulle jeg altså være voksen!
I jagten på mit fremtidige voksenjob, søgte jeg i stedet elevplads i dagligvarebutikken SuperBest hos købmand Bertelsen.
Jeg fik ikke elevpladsen, men jeg fik i stedet et deltids/studiejob. Med et studiejob bestemte jeg mig for, at det nok var en god idé med et studie også. Derfor valgte jeg valgte at søge ind på University College Nordjylland for at studere markedsføringsøkonomi.
Jeg savnede det sociale ved at studere. Festerne, nye venner og det at udvikle og udfordre mig selv hver dag. Uddannelsen blev valgt på baggrund af iværksætterlinjen, som ironisk nok aldrig blev oprettet, så jeg endte med at tage linjen inden for oplevelsesøkonomi og events. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne gennemføre uddannelsen, men jeg havde ingen idé om, hvad jeg ellers skulle.
Efter dén uddannelse var færdiggjort, tog jeg et år som fuldtidsansat i SuperBest. Da året var gået, skulle der igen ske noget nyt.
Fuldtidsansat, videregående uddannelse og smag for iværksætteri
Derfor tog jeg en erhvervsøkonomisk bachelor på Aalborg Universitet. Jeg havde ikke det store mål med uddannelsen, men jeg tænkte, at det var godt at holde mig selv i gang. Hvis jeg ikke kunne gennemføre uddannelsen, ville jeg nok have lært et eller andet uanset hvad. Under min bacheloruddannelse tog jeg en del iværksættekurser, dog uden at have en idé om, hvilken slags virksomhed jeg ville starte. Men jeg elskede energien og passionen hos de iværksættere, der gik på kurset.
Efter et familiemøde på den gamle familiegård i Hjallerup, hvor jeg kommer fra, fik jeg ideen til FunFarm, som skulle være en legeplads for børn og voksne. FunFarm skulle indeholde paintball, lasergame og en masse forskellige events. Desværre viste det sig umuligt at få de fornødne tilladelser hos kommunen til at etablere min virksomhed.
I starten var jeg var meget slukøret, da det ikke lykkedes, men jeg bestemte mig for at søge om tilladelserne på andre gårde. Det viste sig, at det heller ikke var muligt.
Det viste sig faktisk umuligt at få lov at etablere mit iværksætterprojekt. Ingen af mine idéer om FunFarm kunne lade sig gøre.
Jeg var dog utrolig begejstret for idéen om at lave et eventcenter, så jeg nægtede at give op.
Sumodragter var første startskud til FunCenter
Derfor besluttede jeg mig for at købe et sæt sumodragter, som jeg kunne leje ud fra mit kælderrum på Kastetvej under min studielejlighed. På den måde var jeg trods alt i gang, selvom det ikke umiddelbart var planen, at det var kælderrummet under min studielejlighed, der skulle danne rammerne for min virksomhed.
Virksomheden kunne ikke hedde FunFarm og være i min kælder, så der skulle et nyt navn til.
Min søster, Karina, hjalp mig med at finde på navnet til FunCenter, og idéen til det eventcenter, du kender i dag, blev skabt. Jeg havde sparet 5.000 kr. op til sumodragterne, som jeg startede virksomheden for. Ingen bank ville på det tidspunkt låne mig penge til projektet.
Pengene, der er kommet i kassen, er siden opstarten i 2010 løbende blevet geninvesteret i aktiviteter og faciliteterne. Det har aldrig været fint og poleret det hele, og meget af det, du ser, er noget, vi selv har designet og bygget. Efter tiden i kælderen begyndte jeg at afholde arrangementer i min baggård, og efter baggården i en lejet garage i Aalborg Vestby. I 2012 kom vi til en fabrikshal i Nørresundby. December 2014 flyttede vi hele virksomheden til de lokaler, du står i nu.