Om FunCenter
FunCenter er en iværksætterdrøm, der er gået i opfyldelse. Vi har på kort tid oplevet en stor succes, primært på baggrund af vores særlige tilgang til gæsteservice og skræddersyede arrangementer.
I Aalborg har vi 4 Eventhaller med 28 aktiviteter, indendørs Paintball, Lasergamebane samt en Skydebane, Fodboldpool, Fodbolddart og en Skydesimulator. Vi har omkring 30 studiemedarbejdere tilknyttet, og har derudover ofte tilknyttet praktikanter fra AAU, UCN, handelskolerne og jobcentrene. Ofte fungere FunCenter Aalborg som casevirksomhed og samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner.
For at give de studerende et indblik i vores virksomhed har vi udarbejdet en masse casemateriale, som er tilgængelig her på siden, der kan hjælpe de studerende med en del af deres analysearbejde. Udover casematerialet tager vi også lejlighedsvis ud og holder oplæg omkring FunCenter ved større forsamlinger. Har du brug for foldere, logofiler eller artikler kan du benytte linket herunder for at se vores pressemateriale