PRAKTISK INFO
Centeret er åbent for bookinger kl. 09-21 hver dag, året rundt samt helligdage og ferier.
Du skal blot huske at booke tid inden ankomst, således vi kan have centeret åbent og klar til dig. Derudover skal vi sikre os at der er personale på arbejde, der kan være instruktør og vært for dit arangement. Vi er ikke i centeret når der ikke er bookinger.
- Vores telefon er bemandet kl. 09-20 i hverdage, samt kl. 09-17 på lørdage og søndage.
- Mails vil blive besvaret hurtigst muligt og altid indenfor 24 timer.
- Vores online chat holder vi løbende øje med i tidsrummet kl. 09-17 alle ugens dage.
INDEN BESØGET
Det er vigtigt I er klar til når jeres tid starter. Derfor anbefaler vi at I kommer 15 minutter før jeres tid starter, da bl.a. betaling og evt. omklædning kan tage lidt tid. I betaler for den bestilte tid, også selvom I kommer for sent. Vi kan desværre ikke skubbe jeres tid, da der ofte vil være andre gæster efter jer.
Afbud
Vil I annullere jeres booking, kontakt os hurtigst muligt på telefon eller e-mail. Ved udeblivelse uden at melde afbud senest to timer før arrangementets start, ser vi os nødsaget til at opkræve arrangementets fulde pris til at dække vores udgifter i forbindelse med arrangementet og tabt omsætning fra andre potentielle gæster.
Betaling
I betaler for arrangementet på dagen. Det er muligt at betale med Dankort, VISA, Mastercard, kontant eller mobilepay. I specielle tilfælde og ved forudgående aftale. Kan I også få tilsendt en elektronisk faktura efter arrangementet på mail. Der er et administrations gebyr på 30 kr. for oprettelse af en faktura der sendes via e-mail eller EAN. Almindelige kvitteringer kan laves på kassen på dagen. Vi tager ikke depositum forud for arrangementet udover vores travle blå mandags arrangementer.
Antal & pris
Ved arrangementer med Eventhaller, Lasergame, Escape rooms og Paintball er der en min. betaling på 4 personer, også selvom I er et mindre antal deltagere. Som en del af vores gæsteservice betaler du kun for det antal personer som møder op på dagen, også selvom i har bestilt til flere end der møder op. Vi vil dog meget gerne kende jeres antal så snart du ved det, og gerne have dine rettelser i antal deltagere, således vi kan planlægge jeres arrangement og finde personale til afviklingen.
TØJ & OMKLÆDNING
Tøj
Vi har både fysisk krævende aktiviteter, hvor vi anbefaler I tager sportstøj på, men også mange aktiviteter I kan gennemføre uden at skifte tøj, hvor I ikke får sved på panden. Hvilket tøj I skal tage på afhænger af, hvad I har booket af aktiviteter. I vinterhalvåret anbefaler vi at I tager en varm trøje på, da der kan være lidt køligt i de gamle fabrikshaller. Man skal altid have strømper på i FunCenter af hygiejnemæssige årsager.
Bad og omklædning
Vi har gratis bad og omklædningsfaciliteter i FunCenter. Bemærk vores kajakpolo afdeling på havnen ikke har bade faciliteter, men i er velkomne til at booke gratis bad og omklædning i FunCenter og selv gå de 2 km mellem FunCenter og havnen, hvis I ønsker det.
Paintball
Skal I spille paintball bliver i udstyret med en kedeldragt, handsker, elefanthue og maske. Paintballmalingen kan gå gennem dragterne, hvis i bliver skudt på klods hold, så vi anbefaler gammelt sportstøj. Malingen kan vaskes af igen ved 30 grader. Husk at der kan komme maling på skoene, så tag gerne et par praktiske sko med. Vi har et begrænset antal lånesko der kan benyttes.
Lasergame
Bemærk der kan være maling rester fra vores paintball spil på Lasergame banen, da banen både bruges til paintball og lasergame. Vi anbefaler derfor at I låner en kedeldragt af os, lån af dragter er selvfølgelig gratis og vi har til både børn og voksne. Skulle i få maling rester på jeres tøj, kan det vaskes af ved 30 grader, da malingen er vandbaseret. Vi anbefaler brug af gamle sko, men har også låne sko til rådighed.
MAD & DRIKKE
Mad
Du er velkommen til selv at medbringe mad i FunCenter. Vil du gerne købe mad gennem FunCenters samarbejdspartnere, skal du kontakte os senest tre dage før jeres arrangement med din madbestilling. Der er en minimumbestilling på 6 stk. i Aalborg af enten sandwich eller pizza.
Drikkevarer
Alle drikkevarer skal købes i centret. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Bord i cafeområdet
Har I booket et bord har I bordet i den periode det er booket. Vi kan desværre ikke garantere at bordet er ledigt udover den bookede tid.
EFTER ARRANGEMENTET
Glemte sager
Skulle uheldet være ude og du har glemt noget, så kontakt os hurtigst muligt så vi kan finde dine ting og aftale hvornår de kan afhentes. Vi er kun i centret når vi har aftaler.
Ris og ros
Har vi ikke levet op til dine forventninger, vil vi gerne have det af vide hurtigst muligt på dagen, så vi kan rette op på eventuelle fejl og mangler. Har I haft en god dag i FunCenter, vil vi meget gerne have jeres hjælp til at sprede budskabet om vores FunCenter, så vi kan få besøg af flere gæster.
Anmeldelser
Vi ville elske at du brugte et minut på at give os en anmeldelse på Facebook, Google eller Trustpilot. Vores vision er at blive Danmarks bedste eventcenter, så derfor er vi meget afhængig af din feedback så vi kan udvikle os.
HVEM KAN DELTAGE?
Vi afholder arrangementer fra 5 år til 85 år, der er dog et par aktiviteter, hvor der kræves en minimumalder. Paintball er 16 år, Bue battle er 10 år og Bubble soccer er 10 år. Men ellers har vi ingen alders begrænsnings regler.
Gravide og gæster med dårlig ryg
kan godt deltage i udvalgte aktiviteter. Det er dog altid op til den enkelte gæst at vurdere, om det er forsvarligt at deltage. Alle aktiviteter i FunCenter er på eget ansvar. Der er altid nogle “stille” aktiviteter som oftest kan bruges til både dem med dårlig ryg og gravide. Kontakt os og lad os rådgive omkring valg af aktiviteter.
HVOR LANG TID INDEN SKAL MNA BOOKE TID?
Men det kommer også an på, hvor fastlåste I er på tidspunkt på dagen, og hvad I gerne vil prøve. Jo mere fleksible I er, jo nemmere er det at finde en ledig tid. Men fordi vores fleksible servicepolitik tillader at ændre i antallet og annullere din booking med kort varsel, er det endelig bare med at få booket en tid hurtigst muligt.
UNDER BESØGET
Adresse
Boeck-Hansens Vej 14, 9000 Aalborg
Parkering
Det er muligt at parkere gratis på FunCenters P-plads som ligger omme bag vores center. Drej til højre efter efter vores udendørsområde og følg vejen helt om bag Leos Legeland. Husk at indstille p-skive, du kan parkere gratis på arealet i op til 5 timer. Bemærk, at parkerer du lige foran centeret på parkeringspladsen, eller overfor FunCenter, er den første time gratis ved indstilling af p-skive. Efter første time er det ikke muligt at parkere længere, og du skal flytte din bil. Derfor anbefaler vi altid du benytter FunCenters gratis parkeringspladser og ikke de tidsbegrænsede parkeringspladser som er forbeholdt vores naboer.
Værdier
Vi har værdiskabe der gratis kan benyttes.
Alkohol politik – I må gerne have fået et par øl, men må ikke være synligt beruset, da det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er en god ide at lave fysiske aktiviteter, mens I er påvirket af alkohol.
Forsikring
Al færden ude eller inde på centrets område, brug af faciliteter og aktiviteter er på eget ansvar. Skulle uheldet være ude, er det din private fritids-/ulykkesforsikring, som skal dække. Er det fejl og mangler ved vores udstyr eller instruks, som forårsager skaden, er det selvfølgelig vores forsikring, som dækker. Vores udstyr bliver årligt godkendt af Dansk Teknologisk Institut og Politiet. Heldigvis er vores skadehistorik rigtig god, og det er sjældent vi har skader i vores center.
Person data og video overvågning
Vi gemmer dit navn, telefonnummer og e-mailadresse, type af arrangement, samt antal deltagere, så vi kan gennemføre arrangementet. Du kan til enhver tid efter arrangementet kontakte os og få slettet dine oplysninger. Der er videoovervågning i centeret. Læs mere om, hvordan vi opbevarer din persondata her.
Aktivitet til reparation
Hvis en af de aktiviteter I gerne vil prøve og har bestilt, er gået i stykker og vi ikke kan nå at få den repareret inden dit besøg, finder vi i samarbejde med jer en anden aktivitet, som I kan prøve til samme pris. Vi kontakter jer hurtigst muligt over telefon, hvis dette mod forventning skulle ske.
Tiden I betaler for
Bemærk at det er tiden, I betaler for i FunCenter og ikke antallet af aktiviteter – derfor er det ikke garanteret at I eksempelvis når tre aktiviteter på en time i en Eventhal, men I får altid de 60 minutter I har betalt for.