SØG JOB I FUNCENTER
I FunCenter udvider vores team ved at ansætte nye medarbejdere løbende.
Hvis du er interesseret i at søge job eller praktik hos FunCenter Aalborg, kan du finde flere oplysninger om mulighederne her på vores
hjemmeside. Derudover kan du læse mere om arbejdsmiljøet og hvad det indebærer at være en del af vores team. Vi opfordrer dig til at sende os en kreativ og motiveret ansøgning. Hos os stræber vi efter at sikre, at du har en sjov arbejdsdag samtidig med at du får mulighed for personlig og faglig udvikling.
Som eventinstruktør er du en central del af vores team, uanset om du er fuldtidsansat, i praktik eller deltidsmedarbejder. Din opgave er at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse under deres besøg og sikre, at de har lyst til at vende tilbage til centret. Dette indebærer værtskab og god kommunikation med gæsterne.
Vores medarbejdere udgør 80% af oplevelsen hos FunCenter. Vi stiller derfor høje krav til din evne til at levere god gæsteservice, din
situationsfornemmelse og din evne til at håndtere forskellige typer af gæster. Sikkerheden ved vores aktiviteter er også en vigtig prioritet, så det er vigtigt, at du har styr på sikkerhedsprocedurerne.
EN TYPISK ARBEJDSDAG I FUNCENTER
VI VÆGTER DET SOCIALE SAMMEHOLD HØJT
ET STÆRKT, SOCIALT SAMMENHOLD
En arbejdsplads, der prioriterer et solidt kollegialt sammenhold.
Vi lægger stor vægt på det sociale samvær blandt kollegaerne hos
FunCenter, da det er afgørende for at skabe en sjov arbejdsatmosfære og levere den unikke gæsteoplevelse, vi er kendt for.
Festudvalget har budgetteret en månedlig sum til
personalearrangementer, der styrker det sociale fællesskab. Disse
arrangementer, herunder events, udflugter og fællesspisninger,
forekommer en til to gange om måneden og er åbne for alle
medarbejdere.
Budgettet til sociale arrangementer udgør en procentdel af sidste års overskud og kan variere fra år til år. Blandt vores faste arrangementer finder du blandt andet:
- Sommerfest
- Påske beerpong-turnering
- FunCenter-hotel (en spændende variant af Paradise Hotel)
- Film-aftener
- Ture til samarbejdspartnere
- Gensynsfest for nuværende og tidligere kollegaer
- FC Challenges
- Brætspilsaftener
- Julefrokost.
JOBTYPER SOM DELTID
Eventinstruktør, områdeansvarlig & teamleder
Som deltidsansat/studiemedarbejder hos FunCenter, vil du blive en del af vores team af eventinstruktører. Din primære opgave vil være at byde FunCenters mange gæster
velkommen og være vært for og afvikle skræddersyede arrangementer. Disse
arrangementer kan omfatte forskellige aktiviteter såsom:
- Escape rooms
- Eventhaller med 38 forskellige aktiviteter såsom lokumsræs, wipeout, rodeotyr, osv.
- Lasergame
- Paintball
- Vandsport
- Teambuilding øvelser
- Events uden for centret
Du vil ikke blive trænet i alle aktiviteter og arbejdsopgaver, men i stedet specialisere dig inden for et bestemt område af aktiviteter. Hvis du søger mere ansvar, har du mulighed for at avancere til en rolle som teamleder, hvor du får en mere koordinerende funktion med ansvar for tjek ind af gæster, overblik og uddelegering af arbejdsopgaver til kollegerne. Der er også mulighed for at blive områdeansvarlig inden for et af de nævnte arbejdsområder. Som
områdeansvarlig er du med til at drive området, herunder rengøring, vedligeholdelse, indkøb, løbende udvikling og tilpasning af aktiviteter baseret på feedback fra gæsterne.
Derudover vil du deltage i oplæring af nye kolleger og sikre kvaliteten af dit område. Vi har cirka 40 deltidsansatte hos FunCenter.
Normalt annoncerer vi ikke deltidsstillinger og praktikforløb, men vælger i stedet at
rekruttere fra vores database af uopfordrede ansøgninger.
JOBTYPER SOM FULDTID
Drift, salg, markedsføring, økonomi & HR
Som fuldtidsansat hos FunCenter er vi alle eksperter inden for vores egne fagområder. På grund af vores lille team er det afgørende, at vi fungerer som sparringspartnere på tværs af forskellige fag- og ansvarsområder. Derved løfter vi sammen og hjælper hinanden med at nå vores mål.
Vi har frie rammer til at planlægge vores arbejdstid og tilgang til opgaveløsning, hvilket vi værdsætter højt. Frihed og fleksibilitet er kerneværdier for os. Vi prioriterer både personlig og faglig udvikling med muligheder for eksterne og interne kurser.
Uanset om du ønsker at starte din karriere hos FunCenter eller har ambitioner om at forblive hos os i lang tid, er der plads til dig. Vi stræber efter at være Danmarks mest underholdende arbejdsplads, hvilket afspejles i den positive energi og det sociale fællesskab, som vi sætter stor værdi på i vores dagligdag.
ANSØGNINGSPROCESSEN
Sådan forløber vores ansættelsesprocess
Send venligst din motiverede ansøgning og dit CV som en samlet PDF-fil for at holde al
relevant information samlet., og angiv venligst, om du søger job som deltids-, praktik- eller fuldtidsansat. Vi bekræfter modtagelsen af din ansøgning og gemmer den i op til seks
måneder. Hvis du ønsker fortsat at være i vores database efter dette tidspunkt, bedes du venligst genindsende din ansøgning. Hvis der opstår en ledig stilling, der matcher din profil, vil vi kontakte dig for en indledende samtale.
Vi foretrækker, at din ansøgning inkluderer tidligere relevant erfaring, uddannelser, kurser samt en begrundelse for, hvorfor du ser dig selv som en passende kandidat til vores team.
Inden du overvejes til en stilling hos FunCenter, skal du opfylde visse formaliteter:
- Du skal være mindst 20 år gammel for at kunne håndtere arrangementer som polterabender og ledergrupper.
- Du forventes at kunne forpligte dig til mindst 2 års ansættelse hos FunCenter.
- Du skal have flydende dansk i både tale og skrift, da en del af vores gæster er børn.
- Du skal kunne kommunikere på engelsk for at kunne vejlede turister, der ikke taler dansk.
Vi forventer, at du har sat dig ind i den stilling, du søger, samt at du har en forståelse for, hvad FunCenter indebærer som virksomhed.
Vi ønsker, at ansøgningsprocessen er professionel for alle ansøgere. Hvis du har ansøgt på en opslået stilling, vil du modtage en afslagsmeddelelse via e-mail, hvis du ikke går videre til samtale. Hvis du har ansøgt uopfordret og ikke har fået en samtaleindkaldelse inden for 6 måneder, vil vi slette din ansøgning fra vores database. Ønsker du at blive optaget i vores database igen, bedes du venligst ansøge på ny.
Vi sikrer, at alle kandidater holdes informeret og har en positiv oplevelse gennem hele
processen, uanset om det fører til ansættelse eller ej. Kandidater, der har deltaget i en
jobsamtale, men ikke tilbydes en stilling, vil altid få en tilbagemelding over telefonen.
Vi ønsker at modtage ansøgninger i form af en samlet PDF-fil, uanset om det drejer sig om en
ansøgning til fuldtidsstilling, praktik eller studiejob.